Min farmors slægt
Stamtavle
SLÆGTSLINIEN BANG
Generation 4.
13: Sophie Marie Bang Hassing
født 15.12.1854 i København, død 28.10.1919 Køge.
Gift 10.10.1882 i St. Jacobs kirke i København med
12: Carl August Borries. Sygehuslæge i Køge
født 10.10.1882 på godset Søholm på Stevns, død 06.01.1924 Køge.
Generation 5
26: Morten Mortensen Hassing. Professor, dr. med.
Født 27.02.1813, Randers, død 27.02.1863 København, bg. Assistens
27: Olivia Sophie Jacobine Bang
født 311.08.1829, død 10.07.1908 København, bg. Assistens Kirkeg.
Generation 6
52: Jens Mortensen Hassing, smedemester i Hobro
født 1785 i Mariager, Randers amt. Gift med
53: Johanne Andersdatter
født 1788 Simested sogn, Viborg amt.
54: Oluf Lundt Bang. Etatsråd, professor, dr. med.
Født 27.07.1788, København, død 12.10.1877 i København
Gift (1) 1813 med Henriette Louise Åmodt. (2) 19.06.1825 med
55: Sophie Marie Dahlerup
født 14.04.1801 i Hillerød, Frederiksborg amt, død 26.03.1876 København
Generation 7
104: Morten Hassing
105: Hustru ukendt
106: Anders Nielsen, Smed i Simested
født omk. 1757 i Simested, Gift 28.04.1799 med.
107: Maren Pedersdatter
født 1761 Simested, død 28.12.1826 i Simested
108: Frederik Ludvig Bang. Professor, dr. med. Rd. af Dannabrog
Født 05.01.1747 på Egebjerggård,Odsherred, død 26.12.1820.
gift 24.09.1797 i Garnisionskirken i København med
109: Louise Hansen
døbt 26.05.1765 Helligåndskirken, død 16.01.1845 Ferslev
110: Hans Jensen Dahlerup. Vejfiskal, hospitalfors.og postmester
født 21.04.1758 Tyrsted, død 30.01.1838 Hillerød
1. gift 22.2.1786 Sophie Marie Birch. 2. gift 03.05.1800 med
111: Wilhelmine Marie Birch
født 07.06.1776 i Hillerød, død 10.06.1850
Generation 8
216: Niels Christian Bang. Forvalter over de kgl. godser i Odsherred
født 1697, død dec. 1760.
1. gift 1728 Catharina Kjær. 2. gift 1743 Ulrikke Eleonore Schwane
217: Ulrikke Eleonore Schwane
218: Mouritz Hansen. Sognepræst ved Helliggeist kirke, København
født 26.08.1722, db. Helliggeist kirke, død 19.05.1777 i København
gift 06.10.1751 i Holmens kirke med
219: Anne Dorothea Muus
født 18.03.1722, død 05.09.1799
220: Jens Sørensen Dahlerup. Gårdejer i Dallerup
født 1710 i Dallerup, død 1473 i Tyrsted
221: Hustru ukendt
222: Lars Hansen Birch. Guldsmed i København
født omk. 1730. Gift omk. 1776 med
223: Vibeke Cathrine Koch
Generation 9
432: Jørgen Jørgensen Bang. Sognepræst i Vorbasse
født omk. 1660, død 1720.
Gift 1695 med
433: Mariche Kock
født omk. 1670 i Vorbasse, død 1736 i Kolding, 66 år gl.
434: Peder Pedersen Schwane. Kommerceråd
født 1.06.1692 i København, død 1762 Annebjerggård i Holbæk
435: Vibecke Margrethe Weldingh
født 20.02.1691 på Edelgave, død 26.03.1744 Annebjerggård
436: Hans Mauritzen. Skipper i København
437: Anne Kirstine Nielsdatter
440: Søfren Jensen. Gårdejer i Dallerup
født omk. 1664, død 12.06.1747 i Dallerup, 83 år gl.
441: Karen Thomasdatter
født omk. 1677, død 1747, bg. 08.10.1747.
444: Hans Birch
445: Hustru ukendt
Generation 10
864: Jørgen Jørgensen Bang. Sognepræst i Sandager og Holevad, Fyn
født 1628 i Assens. Død 1676 i Sandager
865: Ingeborg Jørgensdatter
866: Johan Henriksen Kock. Sognepræst i Vorbasse
født 05.07.1643 Åbenrå, død 1696 Vorbasse. Gift ca. 1663 med
867: Sidsel Pedersdatter Marebech
født omk. 1635/40 i Vorbasse, død 1702 Vorbasse.
868; Peder Pedersen Schwane. Urtekræmmer i København
869: Margrethe Nordby
870: Hendrich Weldingh. Ejer af godset Edelgave ved Hvedstrup
født omk. 1647, Norge (?), død 1725 Edelgave, Gift omk. 1682 med
871: Regina Magdalene Getz.
Generation 11
1728: Jørgen Jensen Bang. Borgmester i Assens
født omk. 1593 i Assens, død 14.04.1666 Assens. Gift ca.1625 med
1729: Anne Olufsdatter Lang
født 1597 Assens, død 08.06.1660 Assens
1730: Jørgen Christensen Harboe.Sognepræst Branderslev, Nakskov
født 1595 Rudkøbing, død 14.07.1633. Gift omk. 1525 med
1731: Karen Nielsdatter
1732: Henrich Kock
1733: Hustru ukendt
1734: Peder Christensen Marebech. Sognepræst Vorbasse, Provst
født omk. 1600/1605 Ribe, død 1663. Gift 1632 med
1735: Dorte Christensdatter
født omk. 1605 Verst
1742: Johan Ernst Getz, Oberstløjtnant, sen. Major
født omk. 1630, død marts 1669. gift omk. 1660 med
1743: Susanne Weldingh
født omk. 1640, død 1702
Generation 12
3456: Jens Jørgensen Bang. Rådmand i Assens
født omk. 1561, død 1625. Gift omk. 1585 med
3457: Marine Christensdatter Friis
født 1565, død 1615
3458: Oluf Lang. Rådmand, 1608 borgmester i Assens
født ?, død før 1616. Gift med
3459: Johanne Jacobsdatter
født omk. 1565, død omk. 1624/29
3460: Christen Sørensen Harboe. Rektor i Assens
3461: NN Jørgensdatter Sleboe
3468: Christen Marebæk. Borger i Ribe
født omk. 1575 i Ribe, død omk. 1620 i fangenskab i Tyrkiet.
3469: Hustru ukendt
3470: Christen Stephansen Werst. Sognepræst i Vorbasse-Grene
født omk. 1565/1570. død 1629. Gift omk. 1605 med
3471: Sidsel Sørensdatter
født omk. 1580
Generation 13
6912: Jørgen Olufsen Bang. Borgmester i Assens
født 1529 Assens, død 1579 Assens. Gift omk. 1560 med
6913: Elso Jensdatter Bang
født omk. 1500, død omk. 1564.
6914: Christen Friis. Borgmester i Odense
født omk. 1530, død 1626/1627. Gift omk. 1564/70 med
6915: Bodil Friis
født omk. 1540/1550, død omk. 1601
6918: Jacob Jespersen. Slotsfoged til Næsbyhoved, rådmand
født omk. 1520, død 10.04.1582
6919: Karen Poulsdatter
død 07.10.1583
6922: Jørgen Hansen Sleboe. Sognepræst Rudkøbing, sen. Porvst.
6923: Hustru ukendt
6940: Stephan Sørensen
født omk. 1530/40. Gift omk. 1570 Verst
6941: Maren Madsdatter Buch
født omk. 1550 i Verst
Generation 14
13824 Oluf Clausen Bang. Borgmester i Middelfart
født omk. 1480, død eft. 1523. Gift 1500 med
13825 Anna Jensdatter Slet
født omk. 1480 i Middelfart
13826 Jens Nielsen Bang. Borgmester i Assens
født omk. 1470, død 1531 i Assens. Gift med
13827 Elso Grott
født før 1470, død eft. 1532 i Assens
13828 Thomas Friis. Storkøbmand i Odense
født omk. 1480/90
13829 Karen Lauridsdatter. Storkøbmand og ejendomsbesidder
1. gift Lauritz Nielsen Kotte. 3. gift Claus Mikkelsen
13882 Mads Knudsen Buch. Provst i Egtved-Ødsted
født omk. 1590. død 1584
13883 Ursula Caspersdatter
Generation 15
27648 Claus Nielsen Bang. Borger i Middelfart
født ca. 1420. Gift med ukendt
27650 Jens Jensen Slet. Væbner og herremand til Gudumlund
født omk. 1440 Gudumlund, Gudum, Ålborg, død eft. 1480
27651: Johanna Tuesdatter Skeel
født omk. 1420/1430 Vendsyssel
27652 Niels Hansen Bang. Bonde i Astelbo, Rørup, Vends, Fyn
født omk. 1440/1450, nævnt 1474.
27653: NN Slet
27654 NN Groot
27656 Hans Friis. Borgmester i Odense
født omk. 1485, død 30.05.1551 i Odense
27657 Mette Lauridsdatter
født omk. 1480/90, død 13.07.1563
27658 Laurids Poulsen. Byfoged og borgmester i Kærteminde
født omk. 1460, død 15xx. Gift med
27659 Kirsten Lauridsdatter
født omk. 1470, død 1546
27764 Knud Jepsen Buch. Selvejergårdmand i Nagbøl, Skanderup
født omk. 1460, Nagbøl, Skanderup
27765 NN Mogensdatter Lange
Generation 16
55296 Niels Bang. Bonde i Vends Herred
født omk. 1390, nævnt 1435. Hustru ukendt
55300 Jens Nielsen Slet. Væbner og herremand til Gudumlund
55301 Hustru ukendt
55302 Tue Nielsen Skeel.
Født i Sæby, Skåne, død i Lengsholm Lendumgd. I Vendsyssel
55303 NN Haar
55304 Hans Nielsen Bang. Bonde i Inslev, Fyn
født omk. 1410/1420
55528 Jep Nielsen Buch. Selvejergårdmand i Nagbøl, Skanderup
født omk. 1430, død omk. 1500
55529 Mette Anchersdatter
55530 Mogens Nielsen Lange
født omk. 1402, Lydum, død 25.02.1486. Gift 1447 Henne, Ribe med
55531 Sidsel Jeppesdatter Juel
født omk. 1418 Tjæreborg, Ribe amt
Generation 17
110600 Niels Johansen Slet
110601 Ide Lydersdatter Holck
født omk. 1350 i Asdal, død omk. 1425
110604 Niels Lagsen Dyre. Herremand
født omk. 1335 i Tirsbæk, engum, Hatting, død eft. 1415
110605 Anna Jensdatter Skeel
født omk. 1385
110608 Niels Bang. Bonde i Vends Herred
født omk. 1390, nævnt 1435.
111056 Niels Buch
født omk. 1390., Nagbøl, Ribe amt. Gift med:
111057 NN Tullisdatter. Selvejerkone i Nagbøl, Skanderup
født omk. 1390
111058 Ancher Knudsen. Væbner
111059 NN Terchelsdatter
111060 Niels Thomesen Lange
født omk. 1375, Krogsgard, Tjæreborg, Ribe amt
111061 Anna Henriksdatter Rewentlow
født omk. 1380, Søbo, Jordløse, Svendborg
111062 Jeppe Juel
Generation 18
222114 Tulli Hansen Mørck. Væbner og selvejerbonde
født omk. 1360 Nagbøl, Skanderup, død eft. 1400. Hustru ukendt
222120 Thomes Iversen Lange
født omk. 1338, Krogsgaard, Tjæreborg, Ribe, død eft. 1392.
222122 Henrik Jensen Reventlow
født omk. 1371, Søbo, Jordløse, Svendborg amt, død eft. 1363. Gift med
222123 Ingeborg Bendtsdatter
født omk. 1380, død eft. 1432
221200 Jens Slet
221202 Lyder Holck, Støvring
omt. 1417, død 1440.
221203 Elsif Christiernsdatter Vendelboe
født omk. 1376 på Støvringgård, død eft. 1442
221208 Lage Jensen Dyre. Herremand
født omk. 1320 i Tirsbæk Engum sg., Vejle amt, død eft. 1406.
221209 Hustru ukendt
221210 Jens Skeel
født omk. 1340
Generation 19
442404 Johannes Holk. 1378 til Ejersbøl
442406 Christiern Pedersen Vendelboe. Rigsråd
født omk. 1358, død før 16.07.1401. Gift omk. 1376 med
442407 Elene Bugge
født omk. 1358 Odsgård, Vinkel, Viborg
444228 Hans Myrk. Kgl. væbner
født omk. 1280, Nørre Jylland, død omk. 1335. Hustru ukendt
444240 Iver Ebbesen Lange
født omk. 1302 ved Varde.
Generation 20
884812 Peder Pedersen Vendelboe til Korup. Marskal
født Hellum, Ålborg, død før 24.04.1346. Gift med
884813 Arine Vendelboe
født omk. 1287
884814 Niels Bugge til Hald. Rigsråd
født omk. 1300, død 1359 på Middelfart strand, Fyn
884815 Ingeborg Pedersdatter Vendelboe
født omk. 1305
888480 Ebbe Lange
Generation 21
1769624 Peder Saxesen Vendelboe. Væbner
født før 1255 i Jylland.1279 nævnt som væbner. Gift omk. 1312
1769625 Sophie Andersdatter
født omk. 1287
1769628 Bugge Nielsen
født eft. 1265, død eft. 1332 Lyby kirke ved Viborg
1769629 Susanne Nielsdatter
født omk. 1270 Vejby
Generation 22
3539248 Saxe Vendelboe
født før 1250.
Han gift 2. 290 med Ingeborg til Holmstrup
3539249: 1. hustru ukendt
3539256 Niels Jacobsen Bugge
født omk. 1235, død eft. 1302. Hustru ukendt
3539258 Niels Knudsen Gyldenstjerne
Født omk. 1245. Hustru ukendt
3539274 Niels Lændi Kaas. Ridder i Jylland (Ribe)
født omk. 1250, død omk. 1314. Nævnt 1292. Gift omk. 1230 med
3539275 NN Nielsdatter Pech
Hun gift 2. Laurids Thygesen Abildgaard
Generation 23
7078548 Christen Lendi Jensen Kaas
født omk. 1220
7078550 Niels Tokesen Pech
født omk. 1266. Gift med
7078551 Christine Jensdatter Galen
født omk. 1220
Farmor Sophie Marie Bang Hassing
Min farmor, Sophie Marie Bang Hassing var født 15.12.1854 i København. Hun var datter af professor dr. med. Morten Mortensen Hassing.og Olivia Sophie Jacobine Bang. Sophie Hassing blev gift 10.10.1882 i København med sygehuslæge i Køge Carl August Borries. Farmor døde den 28.10.1919 i Køge.
Da farmor døde længe før jeg blev født, har jeg aldrig kendt hende. Jeg har så beklageligvis heller aldrig hørt hende omtalt med et eneste ord. Min far snakkede sig ikke ihjel.
Men hun var af slægten Bang, så derfor tog jeg fat på at finde ud af hvad jeg kunne finde frem til om farmors slægt. Det var ikke så lidt, viste det sig efterhånden. Så her er her er historien om min smukke lille farmor, som jeg kun kender fra billederne i mit album. .
Frederik Ludvig Bang
SLÆGTEN BANG
Frederik Ludvig Bang er ud af den berømte slægt Bang. Stamfaderen var en bonde fra Vends herred vest for Odense, Niels Bang, nævnt 1435. Hans sønnesøn Oluf Clausen Bang, var på Christian 2. tid borgmester i Middelfart, ligesom hans bror Hans Clausen Bang var det. De havde hver mindst 4 sønner, som altså var indbyrdes fætre. Når man endvidere inddrager en halvfætter, rådmand Hans Bang i bogense (død 1560) fremtræder her i 1500-tallet en generation af Bangér i fremtrædende stillinger, som blev stamfædre til en talrig efterslægt.
Borgmester i Middelfart Oluf Bang gifter sig omk. 1500 med Anna Jensdatter Slet, datter af Jens Slet fra Gudum sogn, Fleskum herred, og Johanne tuesdatter Skeel. Parret får 9 børn. 2 af sønnerne blev de 2 borgmester i deres fødeby, mens 2 andre flyttede til Assens.
Den yngste af de 2 brødre i Assens, Jørgen Olufsen Bang (omk. 1520 til 1579) var købmand i Assens, blev rådmand 1557 og borgmester 1578-1579, Han død 24. april og bliver begravet i Vor Frue kirke i Assens, fik lagt ligsten og opsat epitafium. Han var gift med Else Jensdatter Bang, en datter af hans halvfætter Jens Nielsen Bang.
Hans søn Jens Jørgensen Bang, blev 1585 tolder i Assens og nævntes 1617 som borgmester. Han må være død omk. 1625. Hans hustru var Mareke Christensdatter Friis fra Odense. Deres søn var Jørgen Jensen Bang, født omk. 1593 og død 1666 i Assens. også han blev borgmester i sin fødeby og beseglede som sådan Enevoldsarve- regeringsakten i 1661. Han var gift med Anne Olufsdatter, datter af borgmester i Assens Oluf Lang.
Af deres børn blev Jørgen Jensen Bang (1628-1676) i 1658 kaldet til sognepræst i Sandager nær Assens, hvor han i 1660 ægtede forgængerens enke Ingeborg Jørgensdatter. Hans gravsten findes endnu i Sandager kirke. Med deres børn spredtes denne slægtslinie udover landet, og sønnen Jørgen Jørgensen Bang, som er vores ane, blev 1695 sognepræst i Vorbasse, hvor han døde 1720. Han var gift med forgængerens datter, Mareke Johansdatter Koch, der døde i Kolding 1736.
En af deres sønner, Niels Christian Bang (1697-1760) drog til Sjælland og blev i 31 år gammel i 1728 "Forvalter over de kgl. godser i Odsherred". 1744 bliver han kammerherre. Niels Christian gifter sig 2 gange og får 14 børn. Det 8. barn, datteren Cathrine Marie. gifter sig 20 år gammel med præsten Johan Grundtvig. De får 7 børn, heriblandt salmedigteren N.F.S. Grundtvig. Cathrines yngre søster, Susanne, gifter sig 1770 med Henirich Steffens (1744-1798) og får bl.a. sønnen Heinrich Steffens (1773-1845), en på den tid anset filosof og naturforsker, hvis forelæsninger i årene 1802-1804 over romantikken "virkede som en åbenbaring på tilhørerne, hvoriblandt de unge digtere Oehlenschläger og Grundtvig", hvilken sidste altså var foredragsholderens fætter (Lademanns Leksikon).
NIELS CHRISTIAN BANG
Niels Christian Bang gifter sig først med Cathrine Marie Kjær, som dør 1743 efter at have født ham 10 børn. Derefter gifter Niels Christian sig samme år med den kun 16 årige Ulrikke Eleonore Schwane, som er datter af commerceråd Peter Schwane, ejer af Annebjerggård og Ellingegård, og Vibeke Margrethe Weldingh, hvis far ejede godset Edelsgave ved Smørum vest for København. Ulrikke Schwane gifter sig 2. gang i 1761 efter Niels Christians død med hans efterfølger, kammerherre Jacob Hansen. Niels Christian og Ulrikke får en søn og en datter. Sønnen Frederik Ludvig kommer til verden den 5. januar 1747 på Egebjerggård.
F.E.HUNDRUP:
STAMTAVLE OVER OLUF BANGS EFTERKOMMERE PÅ SVÆRDSIDEN. Udg. 1875.
Frederik Ludvig Bang blev født den 5. januar 1747 på Egebjerggård i Odsherred, dep. 1761 fra Herlufsholm, elev på Walkendorfs Collegium. 1767 cand. med., rejste 1770-1772 udenlands med offentligt stependium. 24. februar 1773 dr. med. ved Københavns Universitet. 1774 reservemidicus. 18. maj 1775 medicus ved Frederiks Hospital. 29. maj 1782 (da han var 35 år) professor ved universitetet. 1800 professor og assessor ved Consistoriet, og fratrådte da hospitalet. 1811 Etatsråd. 1814 R* (er vist ridder af Dannebrog)..
FR. BARFODS FORTÆLLINGER AF FÆDRELANDETS HISTORIE, bd. II, side 408:
(udg. 1869)
"Frederik Ludvig Bang fra Egebjerggård, først Overmedicus ved Frederiks Hospital, siden professor ved universitetet, vandt et ualmindeligt agtet lægenavn og indlagde sig varige fortjenester ved sin videnskab, dels som en udmærket praktisk læge, dels som en flittig forfatter. Dog var hans teologiske skrifter omtrent lige så mange som hans lægevidenskabelige, thi han var en alvorlig og troende kristen".
30 gammel gifter han sig med den 5 år yngre Frederikke Münster, som er enken efter inspektør ved Frederiks Hospital Chr. Gudzon Münster. Frederikke er mor til 2 drenge på hhv. 5 og 7år, og datter af Hieronymus Ring, secretær hos grev Danneskjold samt ligeledes inspektør ved Frederiks Hospital. Året efter får det unge par deres første barn, som den 4.1.1778 døbes Christian Ulrik, men som dør inden årets udgang. Et års tid senere nedkommer den 27 årige Frederikke med tvillinger, en dreng og en pige, der dør lige efter fødslen, og også moderen dør kort efter, den 6. maj 1779.
Frederik Ludvig Bang gifter sig igen 4 måneder senere. Den 24. september vies han til Ingeborg Madsen Mohrum, enke efter skibskaptajn Niels Mohrum. "Hun blev skildret som en dydig og gudfrygtig hustru". I januar omkring 1½ år senere får Ingeborg sit første og Frederik sit 4 barn, som døbes Agnethe, men som dør 20 uger gammel den 17. maj, og den 9. august dør også "den dydige og gudfrygtige hustru". Frederik Bang har 35 år gammel, mistet 2 hustruer og 4 børn. Det er en barsk start på voksenlivet.
Allerede den 10. januar 1782, 5 måneder efter hustruens død, gifter den hårdt prøvede Frederik sig igen. denne gang med datteren af sognepræsten ved Helliggejst Kirken i København, Mouritz Hansen. Bruden er den kun 17 årige Louise Hansen, som vi ser på billedet, malet 11 år senere, som den 28 årige kvinde med flot opsat hår og snøret figur.
Som barn af en stor familie ville Frederik absolut selv have en stor familie, og 3 ¼ senere får Frederik og Louise deres 1. barn, datteren Nicoline Ingeborg, født den 4.6.1785. Det er hende, der sidder forrest i billedet, som faderen holder så akavet om halsen. Hun er da 8 år gammel og jeg husker hende iført en yndig lyserød kjole. Nicoline gifter sig 26 år gammel med Valdemar Fremming von Beishmann, som gjorde tjeneste, først som premierløjtnant, senere ritmester ved Prinds Ferdinands dragoner. 1808 bliver han Ridder, 1831 Justitsråd og toldkasserer i Glückstadt, hvor Nicoline dør 47 år gammel i 1882.
Det næste barn kommer 1 år senere, men heldet holder ikke. Sønnen Mouritz, som døbes 23. august 1786 dør lige efter nytår 24 uger gammel. Først 2 år senere fødes drengen Oluf, som er den lille lyskrøllede 5 år dreng forrest i billedet. Han blev 90 år.
4 år senere kommer lille Ulrikke til verden, men dør samme år. 7 år senere får parret datteren Mauritza Theodora Marie Frederikke, som også dør samme år. 3 år senere prøver de igen – resultatet bliver sønnen Joachim, som når at blive 74 år. Han gifter sig 30 år gammel med Frederikke Dahlerup, en søster til bror Olufs kone – se billederne nr. 34 og 35.
2 år senere fødes lille Frederik, som døbes 27. april, men som dør året efter i 1885. senere samme år får de den 25. oktober endnu en lille dreng, som døbes Frederik, men som dør inden året er omme. 3 år senere kommer endnu en søn, som også døbes Frederik. Han overlever barndomsårene, vokser op og uddannes ved landvæsnet, rejser til Amerika, hvor han dør som "kolonist" i 1831, 23 år gammel.
Louise føder sin Frederik i alt 9 børn, så den fine talje blev nok svær at bevare. Da billedet blev malet havde hun allerede født 4 børn, men af ovennævnte grunde ses kun Nicoline og Oluf.
Frederik dør i 1820 og Louise overlever ham i 25 år. Af Frederiks 14 børn var kun 6 levende ud over de første barneår. Dette handler om de riges børn, tilmed børn af en "overmedicus", der har penge nok og ved alt om sygdomme, og deres helbredelse.
Intet under at han "vare en alvorlig og troende Kristen" og at hans teologiske skrifter var omtrent ligeså mange som hans videnskabelige, samt at Frederiks Hospital spillede en fremtrædende rolle i både hans og hans efterfølgeres liv, som vi senere skal se.
OLUF LUNDT BANG
Frederik Ludvig Bangs søn Oluf blev født den 27. juli 1788 i København og blev i foråret 1804 demitteret til Universitetet fra Det Schouboeske Instititut og udmærket ved "examen artium 1805 cand philos". 1807 læge ved H.M. Livkorps (i anledning af englændernes bombardement af København – se hans beretning herom på min hjemmeside). 1808 cand. med. (laud.unanimi concencu). 1809 medicinsk candidat og 1810 Reservemedicus på Frederiks Hospital. 1804-1818 Distriktslæge ved Fattigvæsnet. 180 Universitetets guldmedalje. 1811-1825 Underaccourcheur og Reservemedicus ved Fødsels- og Plejestiftelsen. 1813 Dr. med. 1818 professor i medicin og samme år medlem af Det Kgl. Sundhedscollegium.1820 medlem af direktionen for Det Classenske Litteraturselskab for læger. 1821 Professor og Assessor i Consistoriet. Foretog i 1823 en videnskabelig rejse til Tyskland, Frankrig og England. 1825-1841 Overmedicus ved Frederiks Hospital (37 år gl.). 1829 Ridder af Dannebrog. 1834 medbestyrer af Rosenborg Sundhedsbrønde. 1836 Etatsråd. 1837 Medlem af bestyrelsen for Fødselsstiftelsen. 28.6.1840 D.M., 1841 Medlem af De Københavnske Hospitals- og Sygehusdirektioner. 22.6.1842 Komd. af Db. 22.7.1842 Komd. af Vasaordenen. 1844 i 4 uger til Sct. Petersborg på en consultationsrejse (pga. den russiske kejsers datters sygdom). 1848 Conferensråd. 1852 en guldmedalje af den russiske kejser. 13.8.1864 Storkorset af Dannabrog, 20.11.1871 storkorset af den græske Frelserorden. 29.1.1874 afskediget efter ansøgning i nåde og med pension som professor i den Lægevidenskabelige fakultet. 1874 Geheimeconferensråd. Hans portræt findes i Dansk Pantheon, og er desuden 5 gange litographeret.
Hans buste modelleret i 1841 i gibs af Adelgunde Herbst. (Se billede nr. 8 af en lignende buste, udført i marmor 1879 af T. Stein, og tilhørende Rosenborg Brøndanstalt. Der skal findes adskillige eksemplarer i gips. Det ligner den gipsbuste, som min mor til min fars rædsel i et ubevogtet øjeblik oversmurte med skokridt, fordi hun syntes at den var blevet så nusset, at de ikke kunne være bekendt at have den stående...!
"Frugtbar medicinsk forfatter, tillige bekjendt ved sine talrige vittige lejlighedssange, der i 1862 ere udgivne samlede ("Sange af dr. Bang) af Dr. Balfungo, et anagram af Oluf Bang". Det var bl.a. på basis heraf at Vilhelm Maar i slutningen af 1920 fik udgivet bogen om Bang, "Livs Minder", som jeg købte på nettet. Det bliver ved og ved – Bang er omtalt i Dansk Conversationslex., I, 1367-68. Hundrup. Og i "Fr. Barfod. Fortæll. af Fædrels. Hist. 2.B.518" Jeg hader forkortelser, som forudsætter en viden om emnet, som jeg ofte savner, men denne forstår jeg. Jeg snupper Barfod – som af ubegribelige grunde befinder sig i min reol. Den lugter muggent og er skrevet med krøllede bogstaver, eller gotisk skrift, som det rettelig hedder, og velsigner at jeg er fra den tid, da man lærte den slags i skolen. På side 518 står at læse:
O.L. Bang (f. i Kjøbenhavn 1788) er en søn af professor F.L. Bang. Efter en hurtig og hæderlig universitetsbane gik han fra det ene embede til det andet og blev allerede 1818 Professor samt 1825 Overmedicus ved Frederiks Hospital.
1831 fremkaldte han oprettelsen af Rosenborg Sundhedsbrønde (som åbnede 1834). Som forfatter har han et såre agtet navn, men et endnu større for sit hurtige og åndrige blik som praktisk læge".
Harri Jacobsen skriver i bogen HERMANN BANG. NYE STUDIER, udgivet 1974:
Han var både geheimekonferensråd og exelence - noget meget fint og fornemt, som kun den blev, der i forvejen havde mange kors og stjerner. Blandt dem, han havde fået, var flere fra Europas gamle fyrstehuse, til hvilke han havde været kaldt, som den berømte kliniker han var. Han havde været kongens livlæge og stod endnu dronning Caroline amalie nær. Og selv om han var en jovial og venlig herre, der behandlede alle ens og ikke ville se på, om man var adelig eller ikke, så var han dog beæret af sin rang.
Da den kongelige ekvipage med den røde kusk og lakajen på bukken en sommerdag, da han var fyldt 69 år, rullede op foran cottagen på Klampenborg Søbad, hvor han boede, og enkedronningen steg ud for at besøge ham i 20 min., før hun rullede tilbage til Sorgenfri, følte han beærelsen så stor, at han måtte føje endnu nogle strofer til sine versificerede LIVS MINDER for at fortælle at:
"forbavseet blev mangen badegæst,
blandt tyskerne en udbryder:
"Wohnt hier ein Fürst?" "
Den lille tætte herre med den høje rang og det lyse sind stod ellers med begge ben på jorden. Selv om han umiskendeligt satte pris på at omgås mænd af de højeste rangklasser og – som en ven skrev – nok holdt lidt for meget af at fortælle, hvad de havde sagt, så var han alligevel i sin bedømmelse af mennesker fri for ethvert snæversyn, for fordomme og for standshovmod. Han bøjede sig kun for hvad der var hjertets lov, og havde vist det i sin ungdom da han forelskede sig; og til dette føjede han et gavmildt sind og lod aldrig en værdig supplikant gå bort med uforrettet sag.
Han så at sige spændte over et helt århundrede. Født 1788 var han kun 19 år, da han oplevede englændernes bombardement af København 1807, og så Frue Kirke brænde. I sin ungdom var han kandidat under faderen på Frederiks Hospital. En dag forelskede han sig og ville ikke svigte hende, som han gav sit hjerte. Hun var datter af en "haarskærer i Kattesundet" og voksede op under trange kår. Standsmæssigt var det en mesalliance, og vennerne hørte ikke op med at foreholde ham, at han ikke kunne undgå også at gifte sig med familien.
Han fik hende anbragt i Hørsholm, måske hos præsten, der var en ven af familien. Her havde han hende i fred og kunne modtage hendes breve gennem en af vennerne. Afstanden mellem dem var ganske vist stor, men han var forelsket op over begge ører, og en dag, da han ikke havde hørt fra hende og ikke havde råd til befordringen, gik han de 6-7 mile derud og tilbage igen, blot for at se hende en halv times tid hen under aftenen.
Med faderens samtykke endte det med bryllup, og de kom til at bo i et par halvtomme værelser på hospitalet, hvor de måtte friste fattigmandskår til at begynde med.
Ifgl. Bangs Stamtavle hedder bruden Henriette Louise Åmodt, er født 14. oktober 1789 som datter af hårskærer Ole Aamodt og hustru Christiane Lund. Den 24 påriige Henriette gifter sig den 4. december 1813 med den 1 år ældre Oluf Bang. Snart kom der børn til, først en pige, født den 14. maj 1815 og døbt Christelle Friederikke Louise Bang, men som i daglig tale kaldtes "Stella". Året efter, den 19. juni 1816 får de sønnen Fritz, som blev døbt Frederik Ludvig efter sin farfar. Fritz, som var sin fars yndlingssøn, blev senere præst og far til den berømte forfatter, Hermann Bang.
Kårene for dem bedredes, hvilket ikke mindst skyldtes, at hustruen kom til at stå for økonomien, da Ole Bang var blottet for økonomisk sans, hvorom han fortæller i et af sine vers:
"Født var jeg med så åben en hånd, at hvad der ind i den kommer,
den holdt ikke på det, forbavset jeg så, at fyldt, ligeså hurtigt den tom er. At vende skillingen kunne jeg ej, og lærte det heller ikke,
men hun, opdraget i trange kår, hun ved hvad pengene gælder".
2 år senere, den 2. januar 1818, fødes datteren Henriette, som sinde altid kaldtes "Visa". 5 dage efter fødslen dør moderen i barselseng. Ole Bang er nu enkemand med 3 små børn, og i næsten 8 år er han alene. Hvordan samlivet som ægtefolk formede sig mellem dem, får vi et indblik i et andet sted i bogen "Livs Minder".
"... hvad forskel var der ikke på, det år vi alene vare.
De følgende tre, de kunne dertil trods hendes ømhed ej svare.
Var skylden min, jeg ved det ej ret, men allermindst var den hos hende.
Hun følte selv, at vort paradis, skred langsomt frem mod sin ende".
Ved at tale om sin skyld røber han, at overgangen fra nygifte til at være småbørnsforældre ar været svær for dem begge. Måske måtte han også erkende, at han alligevel havde giftet sig med familien.
Harry Jacobsen skriver videre: "Ole Bang havde sin "orm", som han selv kaldte det. Han skrev vers, han måtte altid skrive vers. ja, han kunne slet ikke lade være med at skrive vers. Hen sendte dem ud i hobetal, betalte sikkert ofte for det, og valgte hver gang et nyt pseudonym. Poesi var det ikke, for han var nærmest blottet for poetisk fantasi. Han skrev bestandig lejligheds- og mindedigte, i hvilke han priste kongehus, slægt og venner. Han skrev for den sags skyld også skuespil og noveller, og allehånde versificerede indlæg i den offentlige debat – ofte i en "vis hyggelig bredde", for at bruge Christian Winthers ord i et brev til ham selv, for han mødte hos sin samtids digtere en venlig anerkendelse, der dækkede over det vanskelige i at sige den prominente lægeprofessor ubehageligheder".
"Kun Ohlenschläger lod ham ved en bestemt lejlighed sandheden vide, da Bang uforvarende kom til at træde nationalskjalden over tæerne. De Ole Bang dagen efter ville forsøge at rette misforståelsen ud, fik han til svar en mindelse om, at han – Bang – var for en Jørgen Hattemager at regne udi i digterkunsten sammenlignet med selveste kong Salomo. Iøvrigt kom de livet igennem godt ud af det med hinanden og boede i Oehlenschlägers sidste år i hus sammen.
Om trangen til altid at "skulle gøre vers" skriver Ole Bang om sin Muse, at:
"hvor fast jeg end skodden slår for min dør,
hvor tit jeg vil nøglen omdreje,
igennem sprækker og nøglehul
hun adgang sig skaffer til veje".
Hermann Bang fortæller om de stakke af vers, som oldingen efterlod sig, da han døde, og som ingen forlægger drømte om at sætte på tryk. Ikke desto mindre er det gennem de mange vers vi i dag er i stand til at komme excellencen ind på livet. Han var i besiddelse af en sund livsappetit der, til trods for, at han på grund af et anlæg for Rosen, aldrig nød vin, bevirkede, at han alligevel satte stor pris på bordets glæder, og var lige så sprudlende konversabel overfor vennerne, for hvem vinen perlede.
Da han i sine vers ofte dyrkede det usminkede referat. er et digt betegnende, som blev til under opholdet i Rusland, hvortil zaren havde kaldt ham til sin yngste datters sygeleje, og hvor han bødede på formiddagenes triste sygebesøg med eftermiddagenes udflugter til Sct. Petersborg, hvis seværdigheder han sammen med sin ældste søn Fritz, tog i øjesyn. Digtet bærer titlen "Middagsmåltidet".
"Rigtigt, der står den jo alt, først suppen og "indbagte boller",
- ypperlig mørbraden er, saftig det grønne dertil.
Men den russiske ret? – du mener Qvasen og Laxen,
lavet med eddike til og med is? – den kan du ikke få ned!
Tag hellere trøffel-ragouten, og den charmerende dessert
- smag – Champagnen er god og kaffen vist ikke mindre.
Nu – Velbekomme! – og atter til vandring beredt".
Et andet eksempel på Ole Bangs verseskriverier findes i tidsskriftet "Før og Nu" for den 15. august 1916, som blev afsunget i anledning af Frederiks Hospitals 100-årsfest den 30. marts 1857, og i øvrigt også blev benyttet ved 150-årsfesten i 1907.
Mel.: Der er et land, dets sted er højt mod norden...
1) Der er et sted, hvor blod og tårer flyde, hvor smerten sig en stadig bopæl tog,
et sted hvor daglig suk og klage lyde, og døden tusinder til jorden slog;
dog ej des mindre tusinder dog hige, thi kærligheden troner i dets sal,
til fremtids dåd han øves og han hærdes, og dette sted er Frederiks Hospital.
5) Men flyver blikket hundred år tilbage, det træffer ham, som det at rejse bød,
som sørgede så kærligt for dets dage, så tanken aldrig falder på dets død.
Han gav det navn, ham bør vi aldrig glemme, ved jubelskålen i vor højtidssal,
thi glasset fyldt, den er det vi istemme, for femte Frederik og hans hospital.
Der er i alt 5 vers, dette er som det ses det 1. og det 5. vers. Det er jo ikke ligefrem Oehlenschläger, men det har da en "vis hygge bredde", som det ovenfor betegnedes.
Harry Jacobsen fortsætter med at fortælle om forholdet mellem Hermann Bang og hans farfar:
Ejendommeligt er det, at Hermann Bang egentlig aldrig gav udtryk for at der fra bedstefaderens side var tale om en større fortrolighed, end sige sympati for ham. Der er himmelvid forskel på den måde, hvorpå han modtager sin søn Fritz, som "får glæden til at stige op i ham", og den måde han modtager sin sønnesøn. Hermann Bang fortæller at bedstefaderen hadede følsomhed, som han opfattede som affektation.
Var der næppe større forståelse mellem dem, så var der til gengæld flere lighedspunkter, således Hermann Bangs ærbødighed for hvad han kaldte "Blodet". I "Haabløse slægter" gælder det mest slægten selv, som Hermann Bang gør til Hvidernes ætlinge, en positur, som han ikke kunne være uvidne om, ikke var ægte.
Han positur som Hvidernes ætling var ikke ny og overraskende i slægten. Men kan gå helt tilbage til excellencens ungdom. Da kunne Steffens om de borgerlige i slægten bevidne, at selv om de foregav at se ned på adelstitlen, greb de gerne enhver lejlighed til at bevidne, at de også på en eller anden måde kunne gøre krav på adelig herkomst. Hermann Bang var ingen undtagelse. Han følte sig af "Blodet"."
Så vidt Harry Jacobsen. I forordet til F. E. Hundrups Stamtavle over Familien Bang, udgivet 1875, står:
"Gjessing omtaler vel den også andet steds fremsatte formening, at slægten skulle nedstamme fra Hvidernes berømte æt, gennem et søskendebarn til ærkebiskop Absalon, Skjalm Bang, men indskrænker sig til at støtte denne formening med nogle højst vage raisonnementer. Om det nogensinde vil lykkes at godtgøre denne nedstamning er vist nok meget tvivlsomt. Så meget kan imidlertid påstås, at det ikke nu for tiden lader sig gøre. Navnet Bang forekommer enkelte gange i det 12. og 14. århundrede, men det er egentlig først i det 15. århundrede, at man jævnlig støder på det".
Min far har engang fortalt noget om, at nogen fra familien Bang var så overbevidste om at de var Skjalm Hvides efterkommere, at de brugte Hvidernes våbenskjold i deres brevsegl. Hvidefamilien gjorde indsigelse mod dette, og den pågældende blev fradømt retten til at bruge dette segl. Jeg ved ikke hvem der var tale om eller hvornår dette skete.
Jeg har i mine gemmer en lille seglsten, skåret ud af en karneol, forestillende te våbenskjold, hvor der øverst er placeret en muslingeskal, og på selve skjoldet ulve- eller løvehoveder. Jeg kender ikke Hvidernes segl, men har spekuleret over, om historien om en Bangs uretmæssige brug af Hvideslægtens segl refererer til denne lille seglsten. Den bærer på bagsiden spor af at have været klistret fast i en ring eller lignende. (Se billede nr. 8 af Ole Bangs buste, hvor jeg har lavet et lille aftryk ved brug af denne seglsten).
Jeg har senere brugt en del tid på at efterforske denne myte, og mener også at have fundet flere mulige slægtsforbindelser til Hvideslægten. Men ifølge myten, som nedstammer fra en stamtavle, som Gjessing lavede til Steffens mor, som var en Bang, så var der tale om en direkte mandslinie. Og alle mine forsøg snirkler sig ud og ind via forskellige sidelinier og indgiftede slægter. Yderligere er der hos eksperterne en del uenighed om hvem der var barn af hvem, når vi kommer så langt tilbage i fortiden, at der ikke foreligger egentlige nogen utvetydig dokumentation.
Modsat tidligere slægtled har jeg den fordel at kunne benytte Internet i min søgning, og samtidig har jeg den svaghed, at jeg ikke forstår de latinske udtryk, og har svært ved at tyde håndskrevne dokumenter med gotisk skrift, ligesom datidens sprogbrug er vanskelig at forstå. Så foreløbig har jeg ladet sagen hvile, og kastet mig over den mange andre uudforskede muligheder, som arbejdet med min farmors slægt har stillet mig overfor.
Herunder har især de henvendelser jeg har modtaget fra andre Bang-forskere været mig til stor nytte. Bryan Bang på New Zeeland har sat mig i forbindelse med sin kusine Susanne Bang, som skriver på en bog om Bang slægten, og som har skaffet mig en artikel af Palle de Bang, som klarlagde en del omkring slægten tilbage i 1400-tallet, hvilket har hjulpet mig meget. På grund af mine efterlysninger i tidsskriftet HVEM FORSKER HVAD modtager jeg til stadighed nye henvendelser og forespørgsler.
Kilder:
Lenes bog
- F.E. Hundrup: Stamtavle over Oluf Bangs efterkommere på Sværdsiden.
Oluf Lundt Bang: LIVS MINDER – som er fuld af vers, og bagest en del oplysninger om de begivenheder og mennesker, der omtales i versene.
Morten Skydsgård: OLE BANG OG EN BRYDNINGSTID I DANSK MEDICIN.
- fortæller bl.a. en del om Ole Bangs barndom.
Sophie Marie Dahlerup Bang
SLÆGTEN DAHLERUP
SOPHIE MARIE DAHLERUP
Oluf Bang er enkemand med 3 små børn i næsten 8 år, før han gifter sig igen. Denne gang med Hans Dahlerups datter, Sophie, hvis billede hang i mit barndomshjem (se bill. 14). Maleriet forestiller den 29-årige Sophie Dahlerup omkring den tid da hun blev gift med Ole Bang. Og hvem er så denne Hans Dahlerup?
Hans Jensen Dahlerup var født 21. april 1758 og var det 2. barn ud af en søskendeflok på 10 børn. Han var – tilsyneladende (se senere) - ud af en gårdmandsslægt, idet både hans far og hans farfar var gårdejere i Dallerup i Tyrsted sogn, Vejle amt. Fra sit fødested tog Hans Jensen senere navnet Dahlerup. Da hans far dør i 1773 er Hans 15 år gammel. Han blev efter al sandsynlighed oplært på Boller godskontor, de er beliggende en mils vej fra Tyrsted, og senere rimeligvis på Glorup gods på Fyn hos kammerråd Bredal. Han var skriverkarl hos regimentsskriver og amtsforvalter Rosenquist i Hillerød fra 1777 til 1. maj 1782.
I nogle år tjente han som sekretær hos den daværende ejer af gården "Carlsberg", kaptajn i ØK, Peter Holm (1725-1786), og sejlede 17. november 1782 som kahytsskriver med Peter Holm til Tranquebar. Han kom tilbage til Hillerød 1785 og blev fuldmægtig hos amtmand Leventzau på amtskontoret, og var her i ca. 20 år. Den 13. november 1801 blev han udnævnt som forstander for hospitalet i Hillerød.
Efter ostindienfarten satte Dahlerup bo for sin opsparede løn. Han købte en grund i Munkegade (det nuværende Østergade 10), hvor han lod opføre et smukt grundmuret hus, og 1786 giftede han sig med Sophie Marie Birch (1767-1799), der var datter af guldsmed i Hillerød Lars Hansen Birch og dennes første hustru Anne Jensdatter – og ikke datter af hans 2. hustru Vibeke Cathrine Koch, som nævnt i stamtavlen. (Se FT-1887, hvor Vilhelmine er 12 år) I ægteskabet var der 11 børn. Da Sophie Birch døde i december 1799, giftede han sig 3. maj 1800 med Vilhelmine Marie Birch (1776-1850), en yngre var søster til hans første hustru. I dette andet ægteskab fødtes 9 børn.
Det var en stor børneflok at sørge for men var både flittig og stræbsom. Foruden forstanderembedet havde amtmand Levenzau skaffet ham stillingen som vejfiskal i Frederiksborg og Kronborg amter, og han forenede begge embeder lige til sin død. Hans løn var 500-600 rigsdaler, samt fri bolig i forstanderens hus ved hospitalet i Slotsgade, og de sædvanlige forsyninger af brændsel og fødevarer. Derudover skaffede han sig mange bifortjenester ved at yde assistance ved auktioner, ved ordning af dødsboer, og ved rådgivning i formue- og velfærdsager.
Da Hans Dahlerup var sparsommelig opnåede han at blive ret velstående, og han ejede foruden sin gård i Mørkegade med tilliggende og tilkøbte jorder, tillige 2 bøndergårde i amtet. Men under krigen med England måtte han give op for dyrtiden og sælge både ejendommen i byen og bøndergårdene, og så slugte pengenes dalende værdi tilmed fortjenesten. Ved krigens slutning havde han kun sine 2 embeders løn og han måtte kæmpe med næringssorger. Da postmesterembedet blev ledigt i 1827 fik han også dette, men han måtte de sidste år af sit liv arbejde strengt for at klare sig.
Hans Dahlerup var på mange måder en foregangsmand. Han påbegyndte opdyrkningen af ødejorden udenfor byen og fik det såkaldte "overdrev" udstykket til byens borgere. Han var også den første i Hillerød, der lod sine børn vaccinere mod kopper.
Foruden sin egen stire familie havde Hans Dahlerup et par latinskolediciple boende i kost og logi i forstanderboligen, hvor de beboede et loftsværelse. Det var ikke ualmindeligt at byens borgere modtog udenbys boende latinskoleelever i pension, og for den virksomme Dahlerup har den lille biindtægt, disse elever tilførte hans hus, været meget velkommen. Blandt pensionærerne i hospitalsforstanderboligen var den senere så berømte politiker og filolog Johan Nicolaj Madvig (1804-1886), der boede hos Dahlerup fra 1817-1820, mens han var discipel på Frederiksborg Lærde Skole. Madvigs kontubernal var en amtmandssøn fra Bornholm, Hans Anker Jespersen (1803-1885), der senere blev præst i Utterslev på Lolland, og de 2 disciple blev gode venner. Til erindring om Madvigs ophold i hospitalsforstanderboligen har Hillerød turistforening 1910 ladet opsætte en sort marmortavle på den gamle bygning.
HANS JENSEN DAHLERUPS MYSTISKE AFSTAMNING
En af Hans Dahlerups sønner, viceadmiral Hans Birch Dahlerup, har i "Mit Livs Begivenheder" givet en glimrende skildring af sin fars adlæ karakter, hans statelige person, hans store kundskaber og dannelse, hans flid og al den respekt, han indgød høje og lave. Flere steder hentydes til den store gåde, deres fars rette herkomst var for hans børn.
Knud Dahlerup (*1892, slægtslinie VI) skriver 1943 i et brev til broderen Birger, at Anna Margrethe Morton (* 1870 i slægtslinie VI) fortalte i maj 1942 at: Hans Jensen Dahlerups yngste søn Harald (1815-894) havde meddelt sin nieces datter Anna Morton, at Christian IV skulle have haft en datter udenfor ægteskabet, "smukke Ane", som skulle have været mormor eller oldemor til Hans Jensen Dahlerup. Men Hans Jensen Dahlerups 15. barn Henrik Levenzau Dahelrup ( 1805-1883 i slægtslinie VIII) havde fortalt anne Mortons far, at det var en tysk læge og komtessen på Boller gods, der var forældre til Hans Jensen Dahlerup.
Fra 1630 til sin død boede Kirstine Munk på Boller gods efter at have arvet både Boller og Rosenvold godser efter sin mor. Kirstine Munk var blevet forvist af sin mand Christian IV på grund af mistanke om utroskab med Rhingreve Otto Ludvig. Christian IV´s dronning døde allerede 1612. Christian IV levede sine sidste leveår uden sin hustru Kirstine Munk, med hvem han havde 9 børn, men trøstede sig med hendes tidligere kammerpige, Vibeke Kruse. Han har dog tilsyneladende besøgt Boller Gods enkelte gange, idet han senere skriver om Kirstine Munk: "- hun sidder på Boller og Rosenvold som en prinsessinde". I 1635 var Kirstine Munk fraværende fra Boller gods, da hun var indespærret på Stjernholm i flere måneder efter et mærkeligt forhør over hende angående hendes forhold til kongen og Rhingreven.
Da Hans Dahlerup døde 30. januar 1838 mistede Hillerød en særpræget og betydningsfuld personlighed. Såvel i sin egenskab af postmester og vejinspektør, som hospitalsforstander var Dahlerup meget populær og respekteret, og ikke mindst som vejfiskal havde han blandt almuen et godt omdømme. Han hjalp villigt bønderne med at få flyttet veje, der var lagt midt over deres agre, eller med at få taget et par alen af en for bred vej.
I værket "Våbenføre Slægter i Danmark" er under Dahlerup nævnt Hans (Jensen) Dahlerup, men Hans (Jensen) Dahlerup havde højst sandsynlig intet våbenskjold. Se mere herom i mappen "Dahlerup" under slægtslinien "Bang". Her ses også flere breve og ansøgninger fra Hans Dahlerup.
Hans (Jensen) Dahlerup blev begravet på Hillerød kirkegård 1838. Hans grav (F 36-37) vedligeholdes af "Det Dahlerupske Familielegat", som i 2002 lod de gamle forvitrede marmortavler erstatte med en ny gravsten i sort svensk granit ved siden af den gamle marmortavle over hans næstyngste søn, amtmand Carl Emil Dahlerups mindesten.
OLIVIA´S MORS MANGE SØSKENDE
5 måneder efter at Hans Dahlerups hustru Sophie er død efterladende han med en stor børneflok, gifter Hans Dahlerup sig igen. Den 3. maj 1800 gifter han sig med hustruens yngre søster, Vilhelmine (se bill. 27) og året efter, den 14. april 1801 kommer parrets første barn til verden. Hans Dahlerups 12. barn døbes Sophie efter den afdøde hustru. (Se bill. 14-18 af Sophie Dahlerup Bang samt bill. 30-40 af nogle af Sophies mange søskende).
Som årene går, bliver det til i alt 20 børn. En søskendeflok på 20 børn lyder helt overvældende i vore dage, men dels er der det at sige, at de i følge sagens natur kom til over en periode på omkring 30 år, så de første var for længst fløjet af reden, da de sidste kom til, og dels at nogen aldrig blev flyvefærdige. Hans Dahlerup skriver om dette i sin ansøgning til kongen i 1826 om at få tildelt den ledige postmesterstilling: " – at dette embede... måtte forundes mig, som et bidrag til de såre knappe kår, i hvilket jeg hid til haver foredraget mit liv til en alderdom på 68 år. I mit ægteskab haver jeg haft 20 børn, hvoraf 14 endnu lever, og af disse 14, er 9 aldeles uforsørgede og tildeels små". Alligevel må det have stillet enorme krav – også ud over de økonomiske – at opdrage en sådan flok. Men Hans Dahlerup såvel som hans hustruer må have været gode mennesker, for børnene kom godt "i vej", som man sagde, da jeg var ung.
Hans Dahlerups og Vilhelmine Birchs første barn Sophie blev gift med en overmedicus, der senere fik både "kors og bånd og stjerner på" – som det hedder i Jørgen Reenbergs gamle vise om admiralen på "Pinafore". Men hvad med de andre 19?
Det 1. barn er ANTON, født 1786. Han ikke bliver mere knap 3 år gammel før han dør i 1788.
Det 2. barn kommer året efter i 1787. Det er VILHELM, som dog når at vokse op og blive secondløjtnant i flåden, før han 21 år gammel den 22. marts 1808 falder i kampen ved Sjællands Odde ombord på linieskibet "Prins Christian Frederik", og bliver begravet i krigergraven på Oddens kirkegård.
Det 3. barn er LAURA, som fødes 2 år senere i 1789. Hun når at blive 76 år. Laura gifter sig 21 år gammel med ejeren af gården "Lille Egede" i Boeslunde, den 27-årige Johannes Durloo fra Sct. Jan i Dansk Vestindien. De får først en datter, senere en søn.
Det 4. barn er HANS. som kommer til verden et år efter Laura. Han søger ligesom broderen Vilhelm ind i flåden, hvor han "- pudser hoveddørens guldbeslag" med en sådan effektivitet, at han ender med "kors og bånd og stjerner på" (– se bill 28). Baron, kommandør, østrigsk viceadmiral og feltmarskal-løjtnant, højestkommanderende i den østrigske flåde (har Østrig en flåde?), østrigsk virkelig gehejmeråd og friherre (S.K.*.D.M.), (Ø.I.Kr.1), (P.St.Gr.!), (- jeg ved ikke hvad det betyder, men det skal nok være fint), inden han dør 82 år gammel. Da han er 39 år gifter han sig med Louise van Dockum, datter af kontraadmiral i den franske flåde Joost van Dockum. Det har garanteret ikke været noget med " – 2 små halvtomme rum...". De får 3 børn sammen.
Det 5 barn er GEORGINE, som kommer til verden i 1891 året efter Hans, og som lever til hun bliver 69 år gammel. Der vides intet om hende i øvrigt, men hun var jo også blot en pige, så blev hun ikke godt gift og/eller fik børn, er hun vel næppe værd at nævne.
Det 6 barn er SOPHIE MARIE – nej, ikke vores Sophie Marie, men en søster, der dør 3 år gammel.
Der 7. barn er FREDERIKKE LOUISE – nej ikke Joachim Bangs Frederikke Louise, men en søster, der dør 4 dage efter hendes 1 år ældre søster Sophies død i 1796.
Det 8. barn er MARGRETHE, som dør 5 dage efter Frederikke, kun lidt over 1 år gammel. 3 døde børn på 10 dage, der må have været en epidemi på den tid?
Det 9. barn er CATHRINE, som kun er omkring 3 måneder gammel, da de 3 ældre søskende dør. Cathrine lever indtil hun er 58, gifter sig 34 år gammel med den jævnaldrende amtsfuldmægtig i Thisted, Anders Berthelsen. De får 3 børn sammen.
Det 10. barn er CHRISTIAN, som kommer til verden 1797, året efter Cathrine, men som kun bliver lidt over 5 måneder gammel.
Det 11. barn er LARS, som fødes i sommeren 1799. Da han kun er omkring ½ år gammel dør hans mor. Selv bliver han 77 år gammel, bliver apoteker i Thisted, ejer af "Christianslund" i Odder, Stænderdeputeret og landstingsmand. Han gifter sig 24 år gammel med den 33-årige Magdalene Sørensen og de får 2 børn (se bill. 29).
Hans Dahlerups 12. barn – og hans 2. kones første barn – er Olivias mor, som får navnet SOPHIE MARIE efter den afdøde søster. Hun bliver i 1826 enkemanden Oluf Lundt Bangs 2. kone (se bill. 30).
Det 13. barn er LUDVIG, som fødes 16 måneder efter Sophie. Han gifter sig næsten 40 år gammel med den kun 24-årige Susanne le Sage de Fontenay, datter af kammerråd Caspar de Fontenay. De får sammen 6 børn. Ludvig bliver cand. theol., da han er 22 år, er 4 år senere sognepræst i Vindblæs og Dalbyovre, 10 år senere i Gjerlev og Enslev. Stiftsprovst i Århus 1845. Ridder af Dannebrog 1852, sognepræst til Ballerup og Måløv fra 1854 til 1878, hvor han tager sin afsked på grund af slder. Han dør i 1889, 87 år gammel. (Se bill. 32).
Det 14. barn kommer til verden 2 år efter broderen Ludvig. Det er FREDERIKKE, opkaldt efter den afdøde søster. Hun gifter sig 24 år gammel med den 2 år ældre sognepræst til Stenløse og Vexø, Oluf Bangs bror, Joachim Bang. De får 5 børn. Frederikke bliver 72 år gammel. (Se billederne 34 og 35).
Det 15. barn er HENRIK, som kommer til verden året efter i 1805. Henrik Levetzau Dahlerup bliver cand. jur. i 1827 da han er 22 år, 2 år senere volontør i Kancelliet, kancellisekretær 1836, kontorchef under Københavns magistrat i 1829, sekretær i Sundhedskollegiet 1846, justitsråd 1854, ridder af Dannebrog 1881. 1883 dør han, 78 år gammel. Han gifter sig sent, først da han er 46 år gifter han sig, og da man i den familie jo ikke har for skik at gifte sig nedad, vælger han den 34-årige Vilhelmine Beck, datter af kammerjunker Carl Esechias Beck. De får kun 2 børn, en datter, som dør 2 uger efter fødslen, og 2 år senere endnu en lille pige. (Se bill. 33).
Det 16. barn er CHRISTIAN, født 2 år efter Henrik. Han gifter sig 28 år gammel med Christiane Kraglund og får 7 børn. Samme år bliver han sognepræst og får kaldet i Øster Ulslev og Godsted. 50 år senere er han ridder af Dannebrog og dør i en alder af 81 år. Se bill. 36.
Det 17 barn er VILHELM, født 1810 og opkaldt efter broderen der to år før faldt ved Sjællands odde. Vilhelm følger sin broder og navnefælles eksempel og bliver Sekondløjtnant i flåden. 19 år gammel udmærker han sig og modtager "Kongens Æressabel" (?) og "Gerners Medalje", men 4 år senere drukner han under en lystsejlads på Øresund sammen med kammeraten, sekondløjtnanterne Johannes Krieger og N.C. Bang i sidstnævntes båd. Jeg har ikke kunnet finde nogen "N.C. Bang", men det må være en eller anden fætter "langt ude". Se bill. 37
Det 18. barn er EDWARD. født 1812, og han er den samme, son den i Olivias brev omtalte "tante Gusta Dahlerups fader", som i sin tid skænkede den "Skrivepult til min kjære afdøde Søn Olufs konfirmation". Oluf var min farmors bror. Skrinet står i min real, det er det mahognyskrin, som jeg kalder mit brevskrin. Edward klarer sig også godt, han gifter sig med Elisabeth Mac Dougall, (hvis moster var gift med en anden Oluf Lundt Bang). Med hende får han 9 børn. Han bliver dr.med. 29 år gammel i 1841, og samme Overmedicus på "Det Kongelige Frederiks Hospital", samt ridder af Dannebrog året efter. "Rejselæge hos hans majestær kong Christian VIII" 1843 Livlæge 1845-48, samme år modtager han "Dannebrogsmændenes Hæderstegn". Kommandør af Dannebrog 1870, konferensråd 1874, kommandør af den svenske Vasaorden samme år. Se bill. 38.
Det 19. barn er CARL, født året efter Edward. Han når at blive 77 år gammel. Han gifter sig 2 gange. får 5 børn og er i 1848 medlem af den grundlovsgivende Rigsdag. Året efter er han amtmand på Færøerne og nu begynder det også for han at regne med "kors og bånd og stjerner", som man var rimelig rundhåndet med i de tider. 1856 Ridder af dannebrog, samme år Kommandør af den Nederlandske Egekroneorden. Så bliver han herredsfoged i Odense 1861, får Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1862, og er samtidig landstingsmand fra 1856-1864. Han bliver Kommandør af Dannebrog 1867. Han dør i Odense den 21. juli 1890, 77 år gammel. Se bill. 39.
Det 20 barn er HARALD VALDEMAR, født 2 år efter Carl. Faderen er nu 57 år, moderen er 39 og har på 15 år født 11 børn, samt taget sig af de af søsterens børn, der stadig er i live. Hun har nu 13 børn. Den 25-årige Hans er nok for længst fløjet fra reden, og den 24-årige Georgine gifter sig aldrig og er sandsynligvis i hjemmet endnu. Men der er herudover stadig 11 børn fra den 19-årige Cathrine til den nyfødte Valdemar at tage sig af.
Valdemar gifter sig også 2 gange og får i alt 5 børn. Han bliver cand.theol., da han er 23 år, er feltpræst i krigen 1850, sognepræst i Ærøskøbing 1851, i Vaalse 1860, og i 1869 landet i Ørbæk, hvor han bliver boende til han tager sin afsked på grund af alder i 1888. Han dør 6 år senere, 79 år gammel. Staklen har hverken kors, bånd eller stjerner, men har formentlig været ligeså lykkelig foruden. Se bill. 40.
Ved Oluf Bangs og Sophie Dahlerups bryllup er Ole Bang – som han almindligvis kaldtes – blevet Overmedicus på Frederiks Hospital, og nu er der ikke længere noget med "- et par halvtomme værelser over faderens hospital". Faderen med den fine paryk på billede nr. 2, er i øvrigt død 5 år før, og der er ikke noget med at han er nødt til at gå på sine fødder fordi han ingen befordring har. Billede 14, som hang i mit barndomshjem viser Sophie 5 år efter brylluppet med Ole Bang, og året efter at Olivia er blevet født. På billede 15 ser vi etatsrådens hustru som en meget flot og selvbevidst kvinde, og på billede 16, der er tegnet 3 år senere i 1839, mangler der ikke noget med hansyn til fint tøj. Ejendommeligt nok ses ingen smykker bortset fra et par fingerringe. Billede nr. 3 af Ole Bang er malt året før, da han er 51 år.
Året efter brylluppet fødes sønnen Hans Oluf VILHELM BANG den 11. juni 1827. I bogen "DET GRÅ HUS" kaldes han Hans Hvide eller "Jægermesteren" og er den umulige søn, der ikke kan styre sin økonomi. Han er i bogen gift med vekselererens datter. I virkeligheden var han gift med birkedommer og skriver Ditlev Petersens datter Betty. Herman Bang går her lovlig tæt på virkeligheden i sin beskrivelse.
2 år senere kommer så datteren OLIVIA til verden, den kvinde som blev min fars mormor og hans kusine Vibeke – Lenes mormors – farmor.
Først 10 år senere, den 10. september 1839 kommer det sidste barn. Hun døbes Marie Frederikke Franzisca, til daglig kaldet FANNY. Faderen er da 51 år og moderen er 38.
Familielivet, som det formede sig i Olivias Barndomshjem, omend Hermann Bang beskriver forholdende omkring 25 år efter at Olivia har giftet sig og faderen er blevet gammel – kan man læse om i Herman Bangs "DET GRÅ HUS", SOM ER EN FORTSÆTTELSE AF "det hvide hus", som omhandler Herman Bangs opvækst som søn af Oluf Bangs yndlingssøn, præsten Fritz, som den velstående Ole Bang gennem alle årene måtte hjælpe økonomisk, og som til sidst blev uhelbredelig sindssyg. Jeg har i mit familiealbum et lille billede af Herman Bang som meget ung, et af hans smukke mor, som desværre er for mørkt til at kopiere, samt et familiebillede, Yderligere har jeg fundet et portrætbillede af hans far – se bill. 20 – og til min overraskelse ligner han faktisk min far en hel del, som var de brødre. Vedr. Olivias andre søskende, se bill. nr. 19 af STELLA BANG, gift Münster, bill. nr. 21 af VISA BANG, gift Aarsleff, samt bill. nr. 25 ag FANNY BANG, gift Aarestrup.
Bogen HERMAN BANGS NYE STUDIER indeholder bl.a. uddrag af breve fra Herman Bangs mor, Thora, til svigerinden Fanny, Olivias 10 år yngre søster.
Bogen BARONESSENS ERINDRINGER af Ursula _Dahlerup, som var gift med Olivias fætter, baron Hans Dahlerup, giver et spændende tidsbillede. Hun fortæller bl a. om svigerforældrenes hjem og om Ole Bangs forsøg på at forpurre Ursulas giftermål med nevøen, angiveligt grundet på dennes svagelige helbred.
Oluf Lundt Bang og Sophie Dahlerups børn
1. Christelle Frederikke Louise Bang
Født 15.5.1815, København. Død 10.5.1860, Karise
Gift 12.4.1845 med
Christian Peter Gudzon Mynster. Født 15.8.1804
[Søn af NN. Mynster. 13.8.1772 - 13.10.1818. Gift 1802 med Anne Christine Hansen, f. Liebenberg. 1771-13.8-1833].
Student fra Borgerdydskolen, 1828 cand.theol., 1833 sognepræst i Valløby og Tårnby, Sj., 1852 i Karise og Alslev. (Han gift 1. Caroline Elisabeth Rasmussen, 1807-1842)
Børn:
1. Louise Sophie, Caroline Mynster
2. Marie Frederikke Frantzisca Mynster
3. Ole Hieronimus Mynster
FREDERIK LUDVIG BANG
2. Frederik Ludvig Bang
Født 19.6.1816, København, død 21.11.1875. Tersløse
Gift 25.11.1850 med Thora Elisabeth Salomine Blach
Børn:
1. Oluf Lundt Bang
2. Nicoline Sophie Bang
3. Herman Joachim Bang
4. Frederik Gudzon William Bang
5. Christella Bang
6. Peter Åge Bang
7. Ingeborg Olivia Bang
8. Sophie Øllegård Bang
PASTOR FREDERIK LUDVIG BANGS FAMILIE
PASTOR FRITZ BANG MED HUSTRU OG BØRN
Bag forældrene:
Nini, (Nicoline, gift Holst)
Oluf Lundt
Foran forældrene:
Herman
Frederik Gudzon
Christella
Peter Åge
HERMAN BANG
3. HERMAN JOACHIM BANG
Født 20.4.1857 på Als, død 29.1.1912 i Amerika
Student fra Sorø 1875, Journalist ved Telegrafen, Nationaltidende, Ude&Hjemme, København.
Debut som skuespiller 1884. Bosat i Berlin, Wien, Meiningen og Prag. Grundlægger af litterær viriete i Christiania 1892, Sceneinstruktør i Paris 1894, Folketeatret i København 1898-1901..
Hovedværler:
Håbløse Slægter (1879), Fædra (1883), Stille Eksistenser (1886) heri Ved Vejen, Stuk (1887), Tine (1889), Under Åget (1890), Ludvigsbakke (1896), Det Hvide Hus (1898), Det Grå Hus (1901), Ravnene (1902), Sommerglæder (1902), Mikaêl (1904), De Uden Fædreland (1906), Sælsomme Fortællinger (1907), Masker og Mennesker (1910).
HERMAN BANGS DØD
Herman Bangs sidste rejse
Bereetningen om Herman Bangs død stammer fra et brev fra danskeren Frits Holm, gengiver i Weekendavisen 28.8.2009.
Brevet er dateret: New York, den 18. februar 1912.
Kære Dir. Peter Nansen
Efter i går at have talt med en mand
HERMAN BANGS DØDSATTEST
HENRIETTE LOUISE BANG
3. HENRIETTE LOUISE BANG
Født 2.1.1818, død 28.5.1878.
Gift 27.11.1841 med Hans Christian Aarsleff
1834, Apoteker i Præstø
29.6.1812-28.5.1878
Børn:
1. Oluf Aarsleff
2. Katrine Aarsleff
3. Frederik Aarsleff
4. Alfred Aarsleff
4. OLIVIA SOPHIE JACOBINE BANG,
ID 27
OLIVIA SOPHIE JACOBINE BANG HASSING
Min fars mormor
OLIVIA SOPHIE JACOBINE BANG HASSING var Sophie Dahlerups 2. og Oluf Bangs 4. barn. 14 år gammel ses hun på det billede, som af os børn altid blev kaldt "Damen med det blå tørklæde" (billede 23). 23 år gammel gifter hun sig den 9. oktober 1852 med Morten Mortensen Hassing (billede 41). billede 24, hvoraf originalen tilhører Gittes datter, Lene Plesner, er malt samme år. Året efter, den 30. august 1853 fødes deres første barn, en lille pige, der dør straks efter fødslen. 1½ år senere, den 15. december 1854 fødes Sophie, som er min farmor. Med et par års mellemrum kommer de næste 3 børn, 17.9.1856 kommer Oluf, 13.8.1858, Johannes, som er Gittes morfar, og 24.1.1860 fødes det sidste barn, Axel (billederne 42 og 43).
Ægteskabet varer kun en halv snes år, så dør Morten Hassing på sin 50 års fødselsdag efter "langvarig svagelighed", som der står i Bangs Stamtavle. Olivia er da kun 34 år. Hun er nu enke med 4 børn i alderen fra 3 til 9 år. Hun gifter sig aldrig igen, og billederne viser en alvorlig, lidt forknyt kvinde, de helt har mistet den fascinerende udstråling fra de 2 billeder malt da hun var hhv. teenager og da hun var midt i 20-erne. Hun bliver næsten 80 år gammel før hun dør, og hun begraves på Assistents Kirkegård i København. Hvad lever hun af? Det ved vi ikke, men natusligvis har der været en pension efter Morten Hassing, som havde en høj stilling. I Bangs Stamtavle står der: "Frue med hævning til Estevadgaard Stiftelse". Dette betyder, at der gennem årene er sat en sum penge hen, altså en slags livsforsikring.
Olivia har efterladt sig en lille uanseelig notesbog, hvori der ligger et avisudklip med et mindedigt, forfattet af Olivias far i anledning af svigersønnens tragiske død. På bogens første side står med Olivias smukke håndskrift en kort levnedsbeskrivelse. Den næste side indeholder en afskrift af faderens mindedigt, samt afskrifter af forskellige nekrologer og artikler, af eller om Morten Hassing. Herudover er der i bogen forskellige lejlighedssange. Det ser ud til at det ikke alene var svigerfar, Ole Bang, der havde en dille med at lave vers, også Morten Hassing har selv ved festlige lejligheder udfoldet sig i den retning. Oluf Lundt Bang skriver om >Morten Hassing i sit mindedigt:
Så lydt has øre var, så skarpt hans øje,
hans kundskab rig og klar, så snild hans ånd,
med den han granskede hver sygdom nøje,
de styrede hans tanker og hans ånd.
Ved dem og ved utrættet omhu vandt han
en tillid, som det lykkedes kun få,
i denne lønnen for sin møje fandt han
og trøst – da han de onde dage så.
Genvunden sundhed tusinder ham skyldte,
og kærlighed – slægt, venner, børn og viv,
da smertens bæger Herren for ham fyldte
og han betoges hælvten af hans liv.
Dog ikke det, som ånden har i eje
det lige kraftigt, lige klart bestod
selv da han to år på sit sygeleje
tålmodigt led med lænket hånd og fod.
Kun sorgen på hans fødselsdag gav møde
thi hvert et håb var længst til side lagt
dog – måtte hjertet end om morgnen bløde,
en lægedom blev det om aftnen bragt
Da dødens engel lydløst til ham træder
med himlens fred i evighedens flor.
Det mildned tårerne som kinden væder,
det åbner øret let for trøstens ord.
Det lyder slemt, at den unge kvinde allerede efter det sidste barns fødsel står med en håbløst syg mand, som "2 år tålmodigt led, lænket på hånd og fod". Hvad er der sket? Olivia skriver: "I Bibliotek for Læger, 6. bind, Januar-april 1863 står følgende nekrolog over Professor dr.med. Hassing: Hvad der vistnok helt igennem har givet Hassing sit ejendommelige præg er den omstændighed, at han udelukkende ved egne kræfter nåede den fremtrædende plads, han indtog i sin stand. Og ringe havde vist nok ikke de hindringer været, som han har havt at overvinde. Udsprungen af almuestanden skyldte han alene sin udmærkede begavelse, sin udholdende vilje, at han kom ind på den studerende bane...". Side efter side prises "både professoren og den praktiske læge" samt mennesket Hassing, og man får indtryk af et helt enestående dygtigt og opofrende menneske, som var " lige redebon til at hjælpe den formuende som den uformuende, og som selv havde udtalt, at ingen nogen sinde skulle sige om ham, at han var blevet forsømt af ham fordi han ikke kunne betale".
Det fremgår af nekrologen, at han året efter at have ægtet konferensråd O. Bangs datter, (det må altså have været omkring den tid da Olivia føder et dødfødt barn) i 1853 kort efter at have været angrebet af kolera, på et natligt lægebesøg rammes af en mindre lammelse, og at han havde troet at det skyldtes en forkølelse, men forstod efter nogen tid, at dette var begyndelsen til en "almindelig lamhed, der lidt efter lidt ville ramme alle muskler". 2 år før sin død måtte han opgive al virksomhed. Sådan var Olivias korte, vanskelige ægteskab. (Det lyder som scelerose?).OLIVIAS BØRN
OLUF LUNDT BANG HASSING. 1856-1881. Stud med. Ugift.Det er alt, hvad der er at sige om Oluf, den unge mand i tweedtøj på bænken ved siden af min farmor på billede 43. Og havde det ikke været for brevet til min farbror Philip i anledning af hans fødselsdag i 1907, som lå i mit brevskrin, så havde jeg slet ikke vidst at – eller om – min farmor havde haft søskende. Men mit smukke brevskrin, som Olivia kalder en skrivepult, har altså oprindelig tilhørt min fars morbror Oluf, som fik det til sin konfirmation.
AXEL THEODOR HASSING, 1963-1933. Overretssagfører.
Axel er den kække unge mand bagest til højre med hænderne i lommerne. Axel læser jura og ender som overretssagfører. Han bliver 73 år. Da Axel er 25 år gifter han sig med Signe Hein og året efter fødes datteren Gerda. Men det går helt galt med dette ægteskab. Efter 3 år bliver de skilt og den lille Gerda bliver 2 år efter skilsmissen, da hun er 5 år, adopteret af overretssagfører Walther Krüger. Hvad der er sket vides ikke. Som voksen rejser datteren Gerda fra Danmark, bliver "gift flere gange i Paris, 1. gang med franskmanden de Beer, 2. gang med ingeniør, major Davidsen, 3. gang med en eller anden englænder og 4. gang med John Porritz. Selv kalder hun sig nu "Daisy Davidsen". Gerda – eller Daisy – får i Paris en søn, Mogens, som bliver adopteret af hendes 1. mand og kalder sig René de Beer. En noget vidtløftig dame...
Dette ægteskab har åbenbart virket afskrækkende på Axel, for først 40 år gammel gifter han sig igen, denne gang med den da 26-årige Valborg Kastrup fra Katrinebjerg Mølle i Sengeløse, en datter af mølleforpagter Ferdinand Kastrup og hustruen Ane. I dette ægteskab kommer der 4 børn, hvoraf den første pudsigt nok hedder Else Olivia Hassing, født 10.8.1901. Denne Else Olivia er altså min fars kusine, men jeg har aldrig hørt en lyd om hende. 2. barn er Inger, født 1903, gift 1929 med forfatteren Rolf Kaarsberg, med hvem hun får 2 drenge og en datter. 3. barn er Bodil, født 1904, men Bodil bliver kun 5 år gammel. Det 4. og sidste barn hedder også Axel Theodor, han er født 1906, og senere udvandret til Canada.
SOPHIE MARIE BANG HASSING. 1854-1909.
Gift 1882 med Carl August Borries.4 børn: ELNA - senere gift med Paul Flindt
PHILIP - fotograf, som døde 28 år gammel
THEODOR . min far, som gifter sig 1933 med Astrid Marqvardt,
CARL - som døde som lille
Sophie var Morten og Olivias første barn. Det er hende, som på billede 43 sidder på bænken ved siden af Oluf iført en fin kjole med silkebånd og med sin hat i skødet. Min far har mærkeligt nok aldrig omtalt sin mor med et eneste ord...JOHANNES HASSING. 1858-1928. Praktiserende læge i København
Johannes står på bill. 43 bagved farmor. Han er Olivias og Mortens 3. barn. Johannes læser sig til læge og gifter sig 26 år gammel med den 5 år yngre Ellen Augusta Schoustrup, datter af kommandør Jens Schoustrup. (Parret ses sammen på bill. 45.)
Johannes 1. ægteskab varer i 12 år, så dør hustruen. Johannes er nu enkemand, I ægteskabet er 2 sønner, den 10 år gamle Kaj, født 1886, samt den 2 år yngre Poul. Kaj bliver student og senere operasanger i Berlin. Han dør 1969 og efter lader nogle få tusinde kr. til sin halvsøsters børn, Gitte og Sven.
Poul vides der intet om. Da "Slægten Dahlerup" udgives i 1939 opgives han som cand.phil og ugift. Han har på den tid været 51 år. Senere ser jeg på Foller Larsens hjemmeside www.fynhistorier.dk :"Stud 1906. Sindssyg". Det er jo et vidt begreb, men jeg forstår det sådan, at han har været institutionsanbragt. Det viser sig efter at have undersøgt Foller Larsens kildeliste, at oplysningen stammer en bog af I.W.Hanssen, med den mundrette titel: "Nogle optegnelser om Rådmand i Assens Jørgen Bang (død 1579) efterkommere". Far har fortalt, at der var sindssyge i familien, og jeg mente at dette var en hentydning til Hermann Bangs far, men forstår nu, at også fars fætter Poul var sindssyg. Ham har jeg heller aldrig hørt en lyd om. Der var måske heller ikke så meget opløftende at berette om ham. Jeg har en del billeder af ham og broderen.
7 år efter hustruens død, da Johannes Hassing er 45 år, gifter han sig for 2. gang, denne gang med den 23-årige Astrid Elisabeth Jürs. 1½ år senere i 1905 får de en lille dreng, der dør knap 3 måneder gammel. Den 29. september året efter kommer Vibeke (kaldet Vips) til verden.
Johannes 5. og Astrids 3. barn er også en datter, Agnete, født den 4. september 1908 i København. Agnete var kunstmaler, og blev 30.6.1928 gift med bogbinder Hans Christian Larsen og sammen får de 1929 en datter, Hanne, 1931 sønnen Peter, og 1942 sønnen Lars. Men Erik fortæller, at – "Larsen var ikke rar, der var noget med spiritus og blå øjne". Agnete dør den 23.7.1973. Mærkeligt, at Gitte ikke kendte sin moster.
Den 2. oktober 1923 dør Vibekes mor, Astrid Jürs, og 2 år senere, den 21. januar 1925 dør også Vibekes far, Johannes Hassing, kun 67 år gammel. Johannes Hassing havde i mange år arbejdet på at få udgivet sin morfar, Ole Bangs, erindringer, og ved hans død overtager vennen Vilhelm Maar denne opgave. Det fremgår af forordet, at min far har været ham behjælpelig med at gennemføre dette. Bogen udkom i 1929, og er spændende læsning. Jeg fandt den på nettet og erhvervede den for 125 kr. Den var ikke engang sprættet op. Nu står "Livs Minder" i min reol, hvis nogen er interesseret.
Erik fortæller, at familien Hassing kendte og var venner med familien Weinert, som vist nok er kommet til Danmark omkring 1917-1919, altså omkring 1. verdenskrig. Boris er altså kommet i Hassings hjem på Rosenvængets Sidealle på Østerbro, og må have kendt Vibeke i flere år, før de beslutter at gifte sig. Den 11. september 1926 gifter den da 20 år gamle Vibeke Hassing sig med Boris Weinert i Sct. Jacobs Kirke i København, og ved brylluppet er Vibekes forlover ingen andre end fætteren Theodor Borries, som "- alle og enhver sidste var vanvittig forelsket i Vips" – som en gammel dame, som Erik mødte i Slagelse ved et af hans foredrag, beredvilligt fortalte. Hun studsede ved navnet, og spurgt hvem hans far var.
I Vibekes forældres papirer står noget om, at i tilfælde af forældrenes død udnævnes borgmester Carl Lehmann (?) til værge for Vibeke. Jeg aner ikke hvem han var, men har undret mig over at forældrene ikke valgte en af slægten til værge for datteren.
Sammen får parret børnene Sven og Birgitte. 5 år senere, kort før jul, sætter Vibeke sig på en skammel i et hjørne af sit køkken, stikker en gasslange mellem tænderne og åbner for gassen. Vibeke dør den 15. december 1931. Hendes mand er i Afrika, og børnene er midlertidig anbragt på et børnehjem på Tjørnevej 14, i Lyngby, angiveligt fordi Vibeke skulle indlægges et par dage på grund af noget underlivsvrøvl. På køkkenbordet lå et brev til min far. Erik fortæller, at han har set dette afskedsbrev, et A5 ark, men husker kun at der stod noget med " – pas godt på mine børn". Nå, senere bildte man børnene ind, at hun var død af tuberkulose, det var jo så almindeligt den gang.
HANS OLUF VILHELM BANG
5. HANS OLUF VILHELM BANG
Født 11.6.1827, København, død 25.10.1890, Fredensborg
Ejer af Moesgård ved Randers, sen af Nørgård ved Viborg, boede til sidst i Fredensborg.
1. gift 18.10.1858 med Betty Alvilda Leonida Petersen
2. gift 20.12.1866 Sdr. Sogns kirke Viborg med
Jensine Christine sørensen
MARIE FREDERIKKE FRANCISKA BANG
6. MARIE FREDERIKKE F. BANG (FANNY)
Født 10.9.1839, død 18.3.1907.
Gift 14.5.1860, København med Andreas Theodor Aarestrup.
Overlæge ved Kommunehospitalet, 1870 Professor
Børn:
1. Annette Sophie Aarestrup
2. Ellen Marie Aarestrup
3. Fanny Aarestrup1.
4. Peder Georg Aarestrup
5. Theodor Aarestrup
6. Oluf Aarestrup
Min farmor og farfar
Min farmor og farfar blev gift i 1882 i St. Jacobs kirke i København.